Den Rejsende Forfatterskole
Den rejsende forfatterskole
Vi arbejder med at få unge til at udtrykke sig gennem det skrevne, talte eller det broderede ord!
Den Rejsende Forfatterskole har holdt kreative workshops i Uummannaq, april 2023, Tasiilaq, 2022, 2021 og 2018, Nuuk 2022, Qaqortoq 2021, Ilulissat 2019. Vi inviterer udøvende kunstnere med i vores workshops for at kunne sprede ordet bredest muligt og inspirere unge til forskellige former for kunstneriske udtryk. i 2022 og 2023 samarbejder vi med billedkunstner Gudrun Hasle, hvis kunstform er at brodere sin livshistorie!
Resultaterne fra workshops med unge er omformet til:
podcasts i samarbejde med KNR. De første 14 programmer á 40 – 59 min er blevet sendt i Grønlands Radio, KNR i 2021.
Til broderede billed tæpper som hænges i ungdomskulturhuset i Tasiilaq, Børnehjemmet i Uummannaaq og til taler som holdes lokalt og ved større events. I 2023 blandt andet ved Røst i Operaen, Ungdommens Folkemøde Nord og Kulturens Folkemøde, Mors, hvor unge talere fra Grønland og Færøerne vil deltage.
Resumé af podcasts
Atuakkiorfik Angalasoq sæson 1, 7 afsnit á 45 minutter.
Sendt første gang i marts, 2021
Afsnittene tager udgangspunkt i 7 unges noveller og digte om deres hjemby, Tasiilaq, om et møde mellem et barn i nød og en ældre kvinde, om naturens kraft, om alkoholens destruktive virkning på et ungt liv, om en barndoms skyggesider, om at miste et spædbarn og om at løbe, indtil minderne og følelserne sættes på plads på de rigtige steder. I afsnittene er der uddrag af teksterne, og Niviaq Korneliussen snakker med de unge og med gæster, der hver især har viden om de forskellige emner.
https://knr.gl/da/soeg?text=atuakkiorfik%20angalasoq&page=1
Atuakkiorfik Angalasoq sæson 2, 6 afsnit á 30 minutter.
Sendt første gang i oktober, 2021
Gennem 6 taler får vi indblik i, hvad 6 unge fra byen, Qaqortoq, har på hjertet. Adina snakker om at blive mobbet som barn, Louise-Salome kommer med et opråb til forældre, Malu vil gerne være sig selv og ikke sammenligne sig selv med andre på de sociale medier, Betty understreger vigtigheden af at skaffe hjælp til selvmordstruede unge, Kevin opfordrer andre studerende til at kæmpe, når de bliver skoletrætte, og Petra Linda snakker om det danske sprogs magt over det grønlandske.
https://knr.gl/da/soeg?text=atuakkiorfik%20angalasoq
Atuakkiorfik Angalasoq sæson 3, 7 episoder á 30 minutter.
Sendt første gang i december, 2022
Vi befinder vi os endnu engang i Tasiilaq, hvor de unge skriver tekster om hjem. Der er i alt 7 episoder på cirka en halv time hver. I den første og sidste episode følger vi Niviaq rejse til og fra Tasiilaq og om Den Rejsende Forfatterskoles workshopforløb. I de resterende 4 episoder går Niviaq ture med de unge rundt omkring i Tasiilaq; i Blomsterdalen, ved isen, ved havnen, og hun snakker med de unge om, hvor de føler sig allermest hjemme. Forskellige bud kommer på banen: Nogle føler sig hjemme hos deres bror, andre i naturen, i et børnehjem, i favnen af deres papsøn.
Den tredje sæson kommer på KNR’s hjemmeside, når alle episoder er sendt.