Ungdomskulturhuset Igdlo i Tasiilaq
Huset Igdlo, danner rammen om et styrket fællesskab for unge i Tasiilaq. Igdlo rummer aktiviteter og værksteder for og med unge. Det er et sted hvor unge kan gå hen og være sammen. På egne præmisser og uden alkohol. I huset kan unge være, bygge kajakker og hundeslæder, sy, spille musik eller blot være sammen.
Kulturhuset er et eksempel på hvordan et deltagerbaseret social-kulturelt projekt for unge kan udmøntes i en konkret inddragelse af de unge og med et synligt og for lokalsamfundet nyttigt og fremadskuende resultat.
Ungdomskulturhuset i Tasiilaq blev indviet i september 2021. Ønsket om et ’sted at være’ for unge i byen Tasiilaq opstod i forbindelse med opstart af projektet Siunssaq uagut Pigaarput, Fremtiden tilhører os, som jeg var medskaber og projektleder for fra 2014-2019. Det var de unges ønske, min drivkraft og et stærkt partnerskab mellem kommunens daværende borgmester, Asii Chemnitz Narup og fonde som betød, at huset blev realiseret.
Huset er tegnet af arkitekt: Sophus Søbye MAA og opført med midler fra især Lokale-og Anlægsfonden og Kommungarfik Sermersooq. Også 15.junifonden og Kramers Grønlandsfond har støttet huset.
Den Rejsende forfatterskole har afholdt flere workshop med Niviaq Korneliussen, 2021 & 2022 og med billedkunstner Gudrun Hasle i 2021.